Q&A om økologi

Som forbruger kan det være svært at vide, hvad der er op og ned med hensyn til sprøjtegifte i maden og klima. Derfor har vi samlet nogle relevante spørgsmål og svar på denne side.

Hvor stor er risikoen for sprøjtegifte i ikke-økologiske fødevarer?

Æbler, hvedemel, tomater, pærer, vindruer, rødvin, salat, kartofler, agurker og kiwi er de ti fødevarer, som danskerne får flest pesticidrester fra. De er kilde til sammenlagt 75 procent af de pesticidrester, som vi risikerer at få ind med maden.

Se listen over de 10 fødevarer

Kan man vaske eller skrælle sprøjtegifte væk?

At vaske eller skrælle konventionelt frugt og grønt kan reducere indholdet af sprøjtegiftrester med mellem 30 og 90 procent. Nogle sprøjtegifte, kan vaskes af, mens andre, de såkaldt systemiske sprøjtegifte, kan trænge ind i frugtkødet. (Kilde: Bodil Hamborg – Seniorrådgiver, Afdelingen for Risikovurdering og Ernæring, DTU)

Det svenske researchfirma Testfakta offentliggjorde i 2013 en test af fem konventionelle bananer. Alle havde rester af et eller flere forskellige aktivstoffer i frugtkødet. Hvert sprøjtemiddel indeholder både fyld- og aktivstoffer. Det er aktivstofferne, som giver giftvirkningen på for eksempel ukrudtsplanter.

DTU Fødevareinstituttet har undersøgt, hvad der sker med tre typer af sprøjtegiftrester, når jordbær skylles. For sprøjtegiftene Tolylfluanid og Fenhexamid kunne 1/3 vaskes af, mens kun 19% af sprøjtegiften Pyrimethanil forsvandt. Størstedelen af pesticid­indholdet sidder altså tilbage på de konventionelle jordbær, selvom de er blevet skyllet.

Kan du koge eller vaske din mad fri for gift?

Kan man vaske pesticidrester af sprøjtet frugt og grønt?

Kan man ikke bare købe dansk, hvis man vil undgå rester af pesticider i maden?

Der bliver i gennemsnit fundet pesticidrester i 48 procent af de danske, ikke-økologiske frugter og i 27 procent af de danske, ikke-økologiske grøntsager, viser Fødevarestyrelsens seneste pesticidrapport.

Selv om der generelt er færre pesticidrester i dansk konventionel frugt og grønt end udenlandsk, er økologiske produkter det sikreste valg, hvis du vil være sikker på helt at undgå pesticider i sine fødevarer.

Læs pesticidrapporten her

Er der overhovedet grund til at være bekymret for rester af sprøjtegifte i vores mad?

Ingen ved med sikkerhed, hvordan pesticidrester påvirker menneskets sundhed. Undersøgelser viser blandt andet, at rester af sprøjtegifte kan skade børns hjerneudvikling. Selvom sprøjtegiftrester som regel er under den fastsatte grænseværdi i ikke-økologiske fødevarer, tyder forskning på, at midlerne kombineret i selv ganske små doser, kan forstærke hinandens virkning, så de bliver giftige – den såkaldte cocktail-effekt.

Økologer har valgt at være på den sikre side og helt undlade at bruge sprøjtemidler. Sprøjtegifte, som slår skadedyr og planter ihjel, kan aldrig være sunde for mennesker.

Undersøgelser om sprøjtegiftes effekt på sundheden

Læs om påvirkningen af hjerneudviklingen

Læs om cocktaileffekten

Er det rigtigt, at økologisk mad er dårligere for klimaet end ikke-økologisk?

Forskning viser, at økologisk landbrug har en mindre udledning af klimagasser målt pr. hektar landbrugsjord end konventionelt landbrug. Men når økologer af hensyn til natur og sundhed ikke anvender pesticider og kunstgødning, har økologiske landmænd i vores del af verden typisk et mindre udbytte i marken. Forskere debatterer derfor om konventionelle fødevarer kan have et mindre klimatryk målt pr. kilo færdigvare. Reviewstudier fra Schweiz, Sverige og Danmark viser dog, at klimaaftrykket for økologiske og konventionelle fødevarer er på samme niveau, også målt per kg produkt, når man følger de gældende EU guidelines for livscyklusvurderinger (vurdering af produkters miljøbelastning i hele deres livscyklus, fra ”vugge til grav”).

Læs flere fakta om økologi

Er lavere udbytter i økologi et problem i forhold til sult i verden? 

Mens økologi for en række råvarers vedkommende giver lavere udbytter i Danmark end intensivt konventionelt landbrug, er økologi ifølge FN et vigtigt redskab i kampen mod sult og fattigdom i store dele af verden. Erfaringer og forskning viser, at de økologiske metoder skaber en mere frugtbar jord, som samtidig er mere klimarobust og giver 2-3 gange mere mad fra marken i verdens fattigste lande.

Hvordan får jeg råd til mere økologi?


1. Gå efter økologiske basisvarer – dem, du spiser meget af. Mælk, mel, havregryn, kartofler og gulerødder er typisk ikke meget dyrere i økologisk udgave, så du får meget økologi for pengene ved at vælge økologiske basisvarer.

2. Køber du mindre kød og flere grøntsager, skåner du både klima og pengepung og får råd til mere økologi. Mange tænker: "Hvad skal vi have af kød i aften, og hvad skal vi have til?" Tænk lige omvendt. Vælger du økologiske kød sikrer du høj dyrevelfærd. Prøv også at udskifte salaten med kål. Den er billigere og mætter mere.

3.Hvert år ryger der 63 kilo mad i skraldespanden per dansker. Køb kun det, du har brug for og brug det, du har købt. Der kan hurtigt gå sport i at bruge alle sine rester og undgå at smide mad ud.

4. Det er billigere, og så har du styr på, hvad der kommer i. Lav store portioner, som kan komme i fryseren. Så har du nem mad til travle dage.

5. Vælg økologiske frugt og grøntsager i sæson. De er som regel billigere i sæson, og det er der, de smager allerbedst.