Q&A om økologi

Som forbruger kan det være svært at vide, hvad der er op og ned med hensyn til sprøjtegifte i maden og klima. Derfor har vi samlet nogle relevante spørgsmål og svar på denne side.

Hvor stor er risikoen for sprøjtegifte i ikke-økologiske fødevarer?

Æbler, vindruer, agurker, tomater og kartofler er blandt de ti fødevarer, som danskerne spiser flest af, og som er kilde til sammenlagt 75 procent af de sprøjtegiftrester, som vi risikerer at få ind med maden.

Se listen over de 10 fødevarer

Kan man vaske eller skrælle sprøjtegifte væk?

At vaske eller skrælle konventionelt frugt og grønt kan reducere indholdet af sprøjtegiftrester med mellem 30 og 90 procent. Kun nogle af de sprøjtegifte, der sidder uden på maden, kan vaskes af. Og nogle sprøjtegifte - såkaldt systemiske sprøjtegifte - trænger også gennem skrællen og ind i frugtkødet. (Kilde: Bodil Hamborg – Seniorrådgiver, Afdelingen for Risikovurdering og Ernæring, DTU)

Det uafhængige svenske researchfirma Testfakta offentliggjorde i august 2013 en laboratorietest af fem konventionelle bananer. Alle fem havde rester af et eller flere af fem forskellige aktivstoffer i frugtkødet. Hvert sprøjtemiddel indeholder både fyld- og aktivstoffer, og det er aktivstofferne, som giver giftvirkningen på for eksempel ukrudtsplanter.

DTU Fødevareinstituttet har i forbindelse med et kontrolleret markforsøg undersøgt, hvad der sker med tre ret almindelige typer af sprøjtegiftrester, når jordbær skylles. For sprøjtegiftene Tolylfluanid og Fenhexamid kunne 1/3 af pesticidindholdet vaskes af. kun 19 procent af sprøjtegiften Pyrimethanil forsvandt, når bærret fik en tur under vandhanen. Størstedelen af pesticid­indholdet sidder altså tilbage på de konventionelle jordbær, selv om de er blevet skyllet.

Kan du koge eller vaske din mad fri for gift?

Kan man vaske pesticidrester af sprøjtet frugt og grønt?

Kan man ikke bare købe dansk, hvis man vil undgå rester af pesticider i maden?

Der bliver i gennemsnit fundet pesticidrester i 48 procent af de danske, ikke-økologiske frugter og i 27 procent af de danske, ikke-økologiske grøntsager, viser Fødevarestyrelsens seneste pesticidrapport.

Selv om der generelt er færre pesticidrester i dansk konventionel frugt og grønt end udenlandsk, er økologiske produkter det sikreste valg, hvis du vil være sikker på helt at undgå pesticider i sine fødevarer.

Læs pesticidrapporten her

Er der overhovedet grund til at være bekymret for rester af sprøjtegifte i vores mad?

Ingen ved med sikkerhed, hvordan pesticidrester påvirker menneskets sundhed. Undersøgelser viser blandt andet, at rester af sprøjtegifte kan skade børns hjerneudvikling. Selvom sprøjtegiftrester som regel er under den fastsatte grænseværdi i ikke-økologiske fødevarer, tyder forskning på, at midlerne kombineret i selv ganske små doser, kan forstærke hinandens virkning, så de bliver giftige – den såkaldte cocktail-effekt.

Økologer har valgt at være på den sikre side og helt undlade at bruge sprøjtemidler. Sprøjtegifte, som slår skadedyr og planter ihjel, kan aldrig være sunde for mennesker.

 

Undersøgelser om sprøjtegiftes effekt på sundheden

Læs om påvirkningen af hjerneudviklingen

Er det rigtigt, at økologisk mad er dårligere for klimaet end ikke-økologisk?

 

Forskning viser, at økologisk landbrug har en mindre udledning af klimagasser målt pr. hektar landbrugsjord end konventionelt landbrug. Men når økologer af hensyn til natur og sundhed ikke anvender pesticider og kunstgødning, har økologiske landmænd i vores del af verden typisk et mindre udbytte i marken. Forskere debatterer derfor om konventionelle fødevarer kan have et mindre klimatryk målt pr. kilo færdigvare. Reviewstudier fra Schweiz, Sverige og Danmark viser dog, at klimaaftrykket for økologiske og konventionelle fødevarer er på samme niveau, også målt per kg produkt, når man følger de gældende EU guidelines for livscyklusvurderinger (vurdering af produkters miljøbelastning i hele deres livscyklus, fra ”vugge til grav”).

Læs om flere fakta om økologi og klima her

Er lavere udbytter i økologi et problem i forhold til sult i verden? 

Mens økologi for en række råvarers vedkommende giver lavere udbytter i Danmark end intensivt konventionelt landbrug, er økologi ifølge FN et vigtigt redskab i kampen mod sult og fattigdom i store dele af verden. Erfaringer og forskning viser, at de økologiske metoder skaber en mere frugtbar jord, som samtidig er mere klimarobust og giver 2-3 gange mere mad fra marken i verdens fattigste lande. 

Læs mere om økologi og klima her